søndag den 22. maj 2011

Stilhed...

...før "storm".

I dag bliver der bare "nusset rundt". Jeg får klaret lidt praktisk, såsom tøjvask, græsslåning og oprydning.
Jeg skal ha' styr på den kommende uge - for den bliver lidt hård. Arbejde, børn, møder, skoleudflugter og ikke mindst en fødselsdag for klassen.

En konfirmation blev "overstået" i fredags - rigtig hyggeligt, med dejlig mad og godt selskab. Vi har endnu en konfirmation i vente, samt et sølvbryllup og et bryllup, og så lige en masse fødselsdage.

Så meget festivitas kræver selvfølgelig mindst en ny kjole. Efter at ha' prøvet adskillige endte det med en fin Noa Noa silkekjole. Super flot :o)

2 stk. mano kopper er også lige blevet tilføjet til samlingen. De er altså super fede, så skønne at holde på/om. Bliver simpelthen snart nødt til at få et vitrine skab, så man kan nyde synet af mine fine ting...

I morgen, står den på arbejde, møde med vores udlejer ang. vandregningen, arrangement for yngste datters naturuge + alt det løse :o)

Tror jeg vil sætte mig med nogle blade og slappe af.... måske kikke lidt efter vitrineskabe - bare for sådan at være lidt på forkant :o)

Lotte xx

onsdag den 18. maj 2011

Shit og ....

....Chanel.

Shit - fordi en skolebestyrelse i går, vedtog IKKE at gi' dispensation til at beholde de 3 stakkels børn, fra datterens klasse, der er blevet "forvist" til den anden skole i byen. Til trods for en enstemmig klasse, der ønskede at blive "stor" (med 29 elever) og velvidende at 1 elev står med det ene ben ude af klassen pga flytning. GRRRRR!!! Efter 3 timers debat, voterede en skolebestyrelse (der lyste laaaangt væk af allerede at ha' taget stilling) i 5 min, hvorefter de meddelte, hvad vi næsten havde gættet på forhånd. ØV altså!

Men jeg stod op og sagde noget (hvad jeg ellers aldrig/MEGET sjældent gør). Jeg hader at tale til større forsamlinger. Jeg bliver berørt/klump i halsen/grådens rand/varm i kinderne/stammende/usammenhængende og glemmer hvad jeg egentlig vil sige. Men i går -rejste jeg mig op i en fyldt sal - og sagde min mening.... Ærgerligt at det ikke gjorde nogen som helst forskel....

På den lidt muntre side - kan jeg sætte næsen op efter, snart at dufte af Chanel. Nærmere betegnet Chanel Chance. Min far er ude at rejse, og ligesom han sidst fik en "i-tilfælde-af-mangel-på-gave-til-din-datter-liste" med i hånden. Har han igen fået en med denne duft. Ahhh! glæder mig.

Lotte xx

mandag den 16. maj 2011

Så er det vist på høje tid....

... at jeg får opdateret denne blog.

Der er MANGE bolde i luften i øjeblikket... Nogle er temmelig meget vigtigere end andre. Som f.eks. at den ændrede skolestruktur med sammenlægninger til følge, desværre har indflydelse på min yngste datters klasse.

I over en måned har vi nu ventet på hvad der helt præcis skulle ske med hendes klasse. Der er 2 skoler i byen, 3 stk 1. klasser på min datters skole, og 2 stk. på den anden. Oplægget lød, at ca. 15 elever skulle flyttes fra min datters skole, til den anden. Der er blevet bedt til højere magter, samt min mor (som fungerer lidt som min families skytsengel), krydset fingre. Forældreråd/klasseråd har været på barikaderne, for at sikre at det ikke gik ud over VORES lille paradis af en fantastisk klasse. Resultatet kom den anden dag - med rystende hænder kunne jeg lettet konstatere at MIN datter IKKE skulle flyttes, men ved nærlæsning af listerne, kunne det konstateres at 3 elever blev flyttet, mens klassen fik 5 andre elever fra de andre klasser. IKKE tilfredsstillende. Svært at være glad for at ens eget barn kunne fortsætte, når andre var havnet i den situation, som jeg grædefærdigt har gået og frygtet så længe. Men vi giver ikke op - breve er sendt til skolebestyrelsen, og i morgen er der indkaldt til ekstraordinært møde på skolen. Så nu krydses der fingre for, at de 3 elever får lov at blive - og så må klassen bare være stor (28-29 elever)..... Håber og ber til det lykkes.

Nåh men det er en af de vigtigste årsager til at der har været lidt tavshed fra denne kant. Jeg har dog formået at få shoppet en smule - hvilket de kommende dage, vil bære billedmæssigt præg af :o)

En kop til min voksende samling - den er da for nuser! :o)
Min bonus-datter gav mig den fine perleskål, som jeg er rigtig glad for. Må se selv at få prøvet at lave nogle.

Lotte xx

onsdag den 20. april 2011

VANDvittig Påske....

....AHHHH!!! ENDELIG!!!!

Altså jeg har godt nok haft ferie siden i fredags, men først nu har jeg lige set mit snit, til at opdatere jer lidt.

Der har været rigtig meget at se til den sidste tid. Derfor har disse påskedage været set frem til med STOR længsel. Jeg har fået pyntet lidt op, grene ude såvel som inde er blevet pyntet :o) Jeg har dog ikke hevet al pynten frem, men kun noget der er nøje udvalgt. Energien er ikke lige til det helt store.

Økonomien har det heldigvis bedre, og jeg har fået shoppet lidt. DET var en stor fornøjelse at kunne gå ind og hilse på mine "veninder" i Noa Noa :o)
Og bare det at komme i Tiger og Søstrene Grene var en oplevelse....
Mere om hvad jeg har købt følger (skal lige ha' taget nogle billeder). Nåh men som det åbenbart hører sig til herhjemme for tiden, kommer der sjældent noget godt, uden der følger noget knap så godt med. Derfor nåede jeg heller ikke at glæde mig al for meget over den forbedrede økonomi, før der lå et brev i postkassen fra vores udlejer. De gjorde os opmærksom på, at de desværre havde glemt at sende os vores vandregnskab, helt tilbage til Maj 2008 hvor vi flyttede ind. Vores aconto indbetalinger har således ikke strakt til vores forbrug, og en ekstra regning på omkring 22.000 kr ligger nu og venter :o(  Vel ingen grund til at fortælle at jeg var grædefærdig....

På min to-do liste over vigtige gøremål, er nu tilføjet at kontakte huslejenævnet, for lige at høre, om udlejer virkelig kan tillade sig at komme med en regning så lang tilbage??? Ikke at jeg ikke vil betale for mit vandforbrug - selvfølgelig vil jeg det. Mit problem er sådan set bare, at jeg lige får 3 års forbrug på en gang..... snøft.

Der er nu kommet endnu et punkt på "ulempesiden" - på min egen lille indre opgørelse over at bo som vi gør. Kan ikke vente til at få mulighed for at få "vores eget". Måske skal jeg ikke vente så længe. Vi har haft kik på et hus, og banken er vendt tilbage og som udgangspunkt vil vores rådighedbeløb blive det samme her, som der..... så det var da trods alt positivt....

Og med det vil jeg slutte indlæg for i dag...
God påske til jer der læser med :o)

Lotte xx
Nåh ja for dælen da.... skal da også lige huske at sige at min ældste datter fik "springmærke bronze" i trampolin - og var fæl stolt (ligesom sin mor)  :o)

onsdag den 30. marts 2011

Strik update...

... er vist ved at være på sin plads.

Har vist hentydet et par gange til noget igangværende strik, og ikke helt fået vist det færdige resultat.
Så hermed vises pulsvarmere - mit første (og indtil videre eneste) forsøg på at strikke mønster. Det var faktisk forholdsvis nemt - selvom man skulle holde tungen lige i munden og tælle prikker :o) Men jeg er glad for resultatet - bruger dem på mit arbejde, når man sidder med en computermus i hånden det meste af dagen, kan ens fingre godt blive temmelig kolde.

Det multistribede tørklæde er et igangværende projekt. Nemt og meget overskueligt, strikket i patent strik, med diverse bomuldsrester. Egentlig var den en drøm jeg havde der satte gang i projektet. Jeg drømte nemlig jeg havde et fedt stribet tørklæde om halsen mens jeg gik tur. Vågnede og tænkte - det var sgu et temmelig sejt tørklæde... Har prøvet efter bedste evne at virkeliggøre det, meeeen helt som i drømmen er det ikke blevet. Skulle muligvis nok være lidt tyndere garn... men nu fortsætter jeg til den bitre ende. Går det helt galt - har yngste datter sagt hun sagtens kan bruge det til tæppe til sine dukker !!!???? Hmm!

Sidst men ikke mindst - mit hueprojekt. Andet forsøg, hvor jeg redigerede lidt i maskeantallet i ribben så den kom til at sidde fast på hovedet, endte lykkeligt. Indtil der kommer en mere af slagsen - deles mine piger om den :o)

Jeg har så mange strikke og hækle projekter i mit hovede, så de står i kø (det kender mange af jer sikkert kun ALT for godt)... måske jeg skulle lave en liste over det, så jeg ikke glemmer noget...

Lotte xx

tirsdag den 22. marts 2011

ØV ØV ØV...

.... og snøft!

Life sucks ... når man føler man svigter - især når det er ens barn man "svigter". Det er hårdt at spænde sit grædende barn fast i faderens bil, når hun nu helst ville med mig hjem :o(

Lotte xx

onsdag den 2. marts 2011

Har du penge....?

.... så kan du få.... :

Og når jeg igen har lidt penge på kistebunden, så er der noget af dette her, der bliver MIT :o)

Jeg LÆNGES efter at shoppe lidt - jeg HAR ligesom lært lektien nu: Jeg ER klar over at jeg havde det RIGTIG godt før "krisen".... Jeg lover at jeg nok skal huske det, når der igen kommer penge på kontoen. Jeg lover at jeg ikke skal overforbruge, og at jeg tænker en ekstra gang INDEN jeg "bare" køber løs.

Disse ting har jeg tænkt over RIGTIG længe - og derfor kan jeg helt uden tøven - straks putte i kurv og gå til kassen, når dankortet har det bedre.

Lotte xx



mandag den 28. februar 2011

Nat nat....

... tøj til Buildabear.

Som jeg allerede fortalte om her, og lovede at vende tilbage til - er det åbenbart først lykkedes mig nu at blive klar til at vise noget frem.

En rigtig sød natdragt med "klap-i-numsen" og det hele. Jeg mangler bare lige at sy nogle knapper i. Der hører også en nathue til sættet, som jeg er i gang med. Opskriften er fra Ingelise strikkemagasin nr. 9-2010 - hvis der er nogen der skulle gå hen og blive inspireret :o)

Lotte xx

fredag den 25. februar 2011

Lidt luksus...

... det skal der da til...

I julegave fik jeg denne skønne duft.
Ahhh!
Så når jeg nu kun kan dagdrømme om shoppeture, forår, farver, varme - så kan jeg da i det mindste dufte dejligt :o)

God weekend til jer alle!

Lotte xx

mandag den 14. februar 2011

Haves: Ny pung....


..... ønskes: penge at putte i....
Først set hos hende her - faldt pladask for designet - fået i julegave af min søster. Skal liiige vænne mig til at stå med en stor farvestrålende pung - når jeg er vant til en lille sort sag. Skal lige ind i en ny rytme med at hive dankort og mønter op fra nye gemmer, men skøn det er den altså. Jeg er total glad for den. Ville være skønt, hvis økonomien tillod at jeg kunne træne helt vildt i at bruge den :o)

Lotte xx
ps. farverne kommer ikke rigtig til deres ret - mangler lidt ordentligt lys...